Stress af
Fald ned og find ro
Har du stressede medarbejdere? Eller har I bare været igennem en ekstra travl periode med masser af deadlines? Så kan det være, I skal en tur til Samsø for at finde roen igen, tjekke ind med hinanden og styrke sammenholdet. Noget af det, eksperterne siger, hjælper mod stress, er at opholde sig i naturen (frisk luft og lys), blid motion og ikke mindst ro – altsammen noget I kan finde på Samsø.
Mærk blot hvordan skuldrene sænker sig, allerede på færgeturen og nyd en dag eller flere i velværets navn, hvor I får trukket vejret helt ned i maven og slapper af med blid yoga, skønne naturoplevelser og ikke mindst forkæler jeres smagsløg med lækre, nærende måltider, der tager udgangspunkt i sæsonbestemte, lokale råvarer.
Ro, velvære og gode oplevelser
Skøn natur
På Samsø finder du masser af skønne naturområder, der indbyder til rolige og afslappende gåture. Prøv f.eks. en tur i bakkerne nordpå, en solnedgangstur ved Vesterløkken eller en tur ved den fredede Stauns Fjord.
Dejlig mad
Lige som frisk luft og natur er godt til at komme ned i tempo, så har mad og gode råvarer ligeledes healende krafter. Nyd sæsonens råvarer på en af øens resturater og forkæl dig selv og dine smagsløg.
Find ro
På Samsø er der ro og plads til at geare ned og puste ud. Der er tid til fordybelse, gode snakke og styrkelse af jeres team igennem forskellige aktiviteter på øen, både med det faglige og trivsel for øje.
Pust ud med yoga
På Samsø er der rig mulighed for at komme ned i gear med blid og afslappende yoga, som både kan laves inde og ude. Hvad enten I er til traditionel yoga og/eller meditaion i et studio, eller hellere vil ud under åben himmel og prøve kræfter med champagne yoga på stranden eller SUP-board yoga i strandkanten, så kan I være sikre på, at få trukket vejret helt ned i maven og få stresset af. I bliver ledt igennem yogatimen af dygtige og certificerede yogainstruktører – dem har vi heldigvis mange af på Samsø.
De syv chakra på Samsø:
Vil du koble yogaen sammen med den skønne natur på Samsø, så har digter, forfatter og tidligere samsing Lars Muhl i bogen “Hjertes Stilhed – Samsøs Kraft” kortlagt Samsø ud fra teorien om energicentre i landskabet. Du finder altså rodchakraet ved Vesborg fyr/Brattingsborg skoven, sakralchakraet ved Dansebjerg, manipurechakraet ved Dyret, hjertechakraet ved Stauns Fjord, Møgelskår ved halschakraet, Ballebjeg ved pandechakraet og sidst men ikke mindst, kronechakret ved Issehoved.