Mission

MISSION, VISION & VÆRDIER

Hos OPEN2DAY.DK er der plads til alle. Lille som stor er lige vigtig i vores fællesskab omkring at give den bedste service til turister og lokale.

MISSION

I nutidens digitaliserede verden er turisten ikke længere en afhængig besøgende, men nærmere en selvhjulpen globetrotter, der vil have sit personlige turistkontor med i lommen. OPEN2DAY.DK er sat i verden for at gøre livet lettere og mere fleksibelt for turisten og den lokale, alt imens turistaktører synliggøres og  lokalsamfundet blomstrer af aktivitet.

Vi gør information lettilgængelig, åbningstider opdaterede og så sikrer vi, at turisten aldrig går forgæves.

VISION

I OPEN2DAY.DK vil vi samle destinationer, virksomheder, aktiviteter og åbningstider i ét stort fællesskab og give et enkelt overblik over forskellige lokalsamfunds mange turistmuligheder. Med ønsket om at gøre turistens vej lettere og oplevelserne større har OPEN2DAY.DK en klokkeklar vision om at...


...blive Danmarks mest opdaterede og benyttede åbningstidsservice.

VÆRDIER

 

Samhørighed

Vi er ikke noget uden hinanden. Aktive og mangfoldige virksomheder får et lokalområde til at blomstre. Et blomstrende lokalområde tiltrækker nysgerrige turister, og turister giver mere aktivitet for virksomheder. Denne cyklus af samarbejde er for OPEN2DAY.DK en central værdisætning, og alle medlemmer af OPEN2DAY.DK-fællesskabet er lige vigtige og lige synlige. Vi er stolte af at samle denne samhørighed under vores tag.

 

Mangfoldighed

Forskelligheder gør os stærkere. Hos OPEN2DAY.DK går vi meget op i at vise destinationernes alsidige udvalg af aktiviteter, virksomheder og forskellige håndværk. Alt fra det luksuriøse wellnessophold til den frivillige gåtur for pensionister er repræsenteret med synlighed og anerkendelse, og der er noget for enhver smag. Et mangfoldigt lokalområde er et stærkt lokalområde.

 

Enkelthed

Service skal være belejlig og ikke besværlig. Derfor er vores digitale service simpel at bruge og tilgængelig 24 timer i døgnet. Det betyder, at ung som ældre kan betjene og drage nytte af OPEN2DAY.DK, og at servicen aldrig er længere væk end et greb i lommen.

 

Troværdighed

Man kan stole på os. Som Danmarks mest opdaterede åbningstidsservice, er det helt elementært for os, at folk skal kunne stole på vores produkt. Derfor forpligter vi medlemmerne selv i opdateringsarbejdet, så vi er pålidelige, præcise og altid ajourførte.