FUNKTIONER
På denne side kan du få et detajleret overblik over de funktioner, som OPEN2DAY.DK tilbyder sine medlemmer.
OPSLAGSTAVLEN
Når du er tilmeldt OPEN2DAY.DK, har du også adgang til opslagstavlen, hvor du kan taste og vise dine arrangementer i en kalender. Du skal selv indtaste dine informationer om et givent event, og efter oprettelse er dit arrangement synligt på både web og app. Begivenhederne er let og overskueligt inddelt i kategorier og målgrupper, så det er lettere for brugerne at finde frem til netop dét, de søger.
Du kan nemt lave ændringer og tilføjelser i dine arrangementer, ligesom du hurtigt kan kopiere, genbruge og dele dem med et enkelt klik på Facebook.
Opslagstavlen er åben for alle, og du kan planlægge flere år ud i fremtiden, hvis det skulle blive nødvendigt. På denne måde er opslagstavlen destinationens fælles planlægningsværktøj, der sikrer at vigtige arrangementer ikke lægges oven i hinanden.
Prøv opslagstavlen allerede i dag. Det er hurtigt og nemt.
WIDGETS
Som medlem af OPEN2DAY.DK kan du også oprette en widget. En widget kan indsættes på din egen hjemmeside. Når du opretter en widget, vil dine åbningstider fra OPEN2DAY.DK automatisk blive vist og opdateret på din egen hjemmeside også. Du behøver derfor altid kun at opdatere åbningstider ét sted. Med widgets sparer du tid, sikrer ens åbningstider overalt og højner din egen kundeservice.
Med OPEN2DAY.DKs widget kan dine åbningstider deles på fx;
- Din egen hjemmeside
- En turistforening
- En erhvervsforening
- En handelsstandsforening
VISITKORT
Som medlem køber du dig til et eller flere digitale visitkort, der vises både på OPEN2DAY.DKs website og app. Visitkortet viser et billede og et logo, en kort tekst, link til din hjemmeside samt selvfølgelig dine åbningstider. Du kan selv vælge, om du vil finde dine egne billeder, eller om vi frit må vælge dem fra din hjemmeside. Dette guider vi dig gennem ved den digitale tilmelding.
Du vil med jævne mellemrum modtage opdateringsmails fra os, og vælger selv ved tilmelding, hvor ofte disse skal ligge i din indbakke. Vi opfordrer dog til, at du modtager mails med et ugentligt interval, så du altid husker at opdatere, og dine åbningstider altid er pålidelige.
For at sikre at OPEN2DAY.DK præsenterer korrekte oplysninger for brugerne, er det vigtigt, at du reagerer på disse opdateringsmails.
Hvis dine oplysninger ikke er opdateret, vil dit visitkort blive placeret i bunden af kategorien, og brugerne vil gøres opmærksomme på, at dine åbningstider ikke længere er pålidelige.
STATISTIK
Vi fører en ugentlig statistik over opdateringer, der viser at 90% af vores medlemmer altid holder sig opdaterede.
Derudover kan hvert medlem se besøgstal for sin egen kategori ved at logge ind på administrationen.